Røveri mod købmand

En købmand i Kirke Helsinge mellem Kalundborg og Slagelse er tirsdag aften blevet udsat for et røveri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

'Min Købmand' i Kirke Helsinge har tirsdag aften været udsat for røveri. Klokken 18.59 indløb anmeldelsen. Her var en kvindelig ekspedient blevet truet med en køkkenkniv i forretningen på Søndergade 10.

Det lykkedes gerningsmanden at få brækket kassen op, hvorefter et endnu ukendt pengebeløb blev stjålet, inden ekspedienten fik jaget ham ud af forretningen.

Slap væk i hvid Peugeot

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er gerningsmanden:

  • Ung
  • Mørkhåret
  • 18-20 år
  • Cirka 165-170 centimeter høj
  • Tæt bygget
  • Han var iført mørke bukser, grå kondisko og sort tørklæde til at dække underansigtet.

Gerningsmanden er formentlig kørt væk i en hvid Peugeot Partner på gule plader. Onsdag var der ikke nyt i sagen i forhold til at finde gerningsmanden. Området er blevet afsøgt af en hundepatrulje, men det fik ikke politiet på spor af røveren.

- Nu afventer vi de tekniske spor og venetuelle borgerhenvendelser, lyder det fra Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på telefon 114.


Nyhedsoverblik