¨

Røvere truede sig til kontanter

Foto: TV ØST

Med fingrene formet som pistoler truede 2 maskerede røvere tirsdag aften til kontanter i Dagli'Brugsen i Snertinge ved Kalundborg.

Tirsdag aften kort før klokken 20 begik 2 personer røveri mod Dagli'Brugsen i Snertinge ved Kalundborg. De 2 personer var maskerede og kom løbende ind i forretningen, hvor de med verbale trusler og fingrene formet som en pistol truede personalet til at udlevere pengekassetter med kontanter fra kasseapparaterne.

Samlet op af sort bil

Udbyttet blev lagt i en medbragt, gennemsigtig plasticpose, hvorefter røverne flygtede til fods til Bakken, hvor de blev samlet op af en sort personbil (sedan-model).

Bilen kørte ad Bakken i retning mod Bakkekammen og derefter i ukendt retning.

Personalet i supermarkedet beskrev røverne som:

A:

  • Mand
  • Etnisk dansk
  • Cirka 175 centimeter
  • Høj
  • Spinkel af bygning
  • Iført sort hættetrøje (hevet op over hovedet)
  • Sorte joggingbukser
  • Maskeret med et hvidt/lyst klæde hen over næse og mund, således at kun øjnene var synlige
  • Virkede nervøs og sagde næsten ikke noget

B:

  • Mand
  • Etnisk dansk
  • Kraftig af bygning
  • Cirka 170-175 centimeter høj
  • Iført grå hættetrøje, som han havde op over hovedet
  • Sorte joggingbukser
  • Maskeret med et lyst klæde hen over næse og mund
  • Førte ordet

C:

  • Chauffør i flugtbilen – intet signalement.

Politiet ledte med flere patruljer efter både røverne og flugtbilen i området, men fandt ikke nogen af delene. Lokalpolitiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der har bemærket enten A og B i området eller flugtbilen i området ved Bakken/Bakkekammen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App