Rent badevand ved Reersø Nordstrand

Det er igen sikkert at tage et dyp i havet ved Reersø Nordstrand. Vandet er ikke længere forurenet, meddeler Kalundborg Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er mandag d. 13. august taget en ny prøve af badevandet ved Reersø Nordstrand i Kalundborg Kommune.
Analyseresultaterne viser, at det nu er sikkert at bade i området igen.

En prøve havde ellers påvist enterokok-bakterier i havvandet. Det medførte, at kommunen tirsdag sendte en opfordring ud, om ikke at bade i vandet.

Enterokokker forefindes i menneskers og visse dyrs tarmkanaler.

Men nu er vandet altså atter rent, melder kommunen. Badefrarådningsskiltene vil derfor blive fjernet, og det blå flag vil blive hejst igen.


Nyhedsoverblik