Rekordår for Samsølinjen - coronavirus har givet færgeoverfarten medvind

Samsølinjens færgerute mellem Kalundborg og Ballen på Samsø har sat rekord i 2021. Aldrig før i rutens historie har der været flere biler og passagerer med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Coronavirus har fået skyld for et hav af dårlige nyheder. Men engang imellem sker det, at den verdensomspændende pandemi har resulteret i noget godt, og det er tilfældet for Samsølinjen, som er drevet af Molslinjen, der er Danmarks største færgerederi.  

For 2021 har vist sig at være rekordår for Samsølinjen, der aldrig før har haft flere passagerer og biler med på færgen M/F Samsø, som sejler mellem Kalundborg og Ballen på Samsø.

quote Vi kan ikke bare indsætte ubegrænset antal af afgange

Jesper Maack, PR- og kommunikationschef, Molslinjen

Helt præcis har 15.622 flere passagerer været med på overfarten i 2021 end i 2020, og årsagen skal ifølge Samsølinjen findes flere steder. 

- Det er klart, at pris og frekvens er den ene side af sagen, men det er nok den mindste. Samsø og andre øer har jo vist sig at være meget attraktive under den her coronaperiode. De danske øer er noget særligt, og folk tager ikke til Samsø for at sejle med os, men for at nyde den dejlige ø, siger Jesper Maack, der er PR- og kommunikationschef hos Molslinjen.

De seneste to somre lavede regeringen nogle sommerpakker, der blandt andet betød gratis færgeoverfart de fleste steder, her var Samsølinjen også i blandt. 

_h8a3715_8mb_fotograf_anna_marin_schram.jpg
Læs også
Drama på færge - helikopter kaldt til nødsituation
_h8a3715_8mb_fotograf_anna_marin_schram.jpg
Læs også
Drama på færge - helikopter kaldt til nødsituation

I kølvandet af sommerpakkerne kan Samsølinjen se, at pakkerne ikke kun havde en effekt her og nu. 

- Mange fik virkelig øjnene op for, at Danmark slet ikke er så tosset et ferieland, og slet ikke øerne, og det har faktisk smittet af, så folk kommer igen, siger Jesper Maack.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere afgange end normalt

Udover coronavirus og danskernes lyst til at opleve Danmark, er en af årsagerne til rekorden, at Samsølinjen har indsat flere afgange. I 2021 var der 2.074 afgange – også det er flere end nogensinde, helt præcis 38 afgange flere end i 2020.

- Vi har selvfølgelig en naturlig begrænsning, fordi vi kun har en enkelt færge, så vi kan ikke bare indsætte ubegrænset antal af afgange, men det er klart, at når man indsætter flere ture, er der også flere, der kan komme med, siger Jesper Maack, der forventer, at der igen i sejlplanen for 2022 bliver indsat flere ture. 

Læs også
Matias svømmer fra Samsø til Røsnæs for at sætte plastik i havet på dagsordenen
Læs også
Matias svømmer fra Samsø til Røsnæs for at sætte plastik i havet på dagsordenen

I 2021 valgte 230.297 rejsende at tage turen til og fra Samsø på den sjællandske rute som tager 90 minutter. I samme periode fragtede færgen M/F Samsø hele 79.703 biler til og fra øen. Biler og passagerer blev fordelt på i alt 2.074 afgange.

Samsølinjen er den eneste overfart til Samsø fra Sjælland. 


Nyhedsoverblik