Politibetjent frifundet

En enig domsmandsret har frifundet politibetjenten for anklagen om vold med døden til følge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 09.30 faldt der dom i sagen om en 45-årig politimand fra Kalundborg, der natten til den 1. december sidste år, på en parkeringsplads, trak sit tjenestevåben og affyrede fire skud mod den 36-årige biltyv Michael Nielsen. Det var en enig domsmandsret der har frifundet politbetjenten.

Betjentens forsvarsadvokat, Torben Koch, siger efter afgørelsen til TV2 NEWS, at han er godt tilfreds med frifindelsen.

Mor til den dræbte biltyv, er meget utilfreds med udfaldet af retsagen.

- Jeg syness det er grotesk, at man faktisk kommer med den dom, for der er ikke skygge af tvivl om, at det her det er ikke en korrekt afgørelse, siger Anni Nielsen, uden for retten i Holbæk.

Vicestatsadvokat Mette Vestergaard, der er anklager i sagen, mener ikke at politimanden skød i nødværge.
Mette Vestergaard har tidligere i retten sagt:

- Der var ikke tale om en tilspidset situation på parkeringspladsen. Der har ikke været skyggen af en livsfarlig situation for tiltalte og hans kollega, sagde Mette Vestergaard torsdag i Retten i Holbæk.

Betjentens udsagn
Politibetjenten har forklarede, at han affyrede tre skud lige efter hinanden, der gik gennem højre side af forruden. Det ene skud ramte Michael Nielsen i brystet, hvorefter han døde kort tid efter. Det fjerde skud faldt, ifølge mandens forklaring i retten, nærmest ved en fejltagelse, da han på et tidspunkt skubbede til
bilen for ikke at blive kørt ned. Han brugte begge hænder, men havde en stavlygte i den ene og sin 9 mm pistol i den anden.

De tekniske undersøgelser har vist, at dette skud gik ind ad bageste højre siderude, ramte rattet og endte i beklædningen i bilens venstre fordør.

Det er tredje gang, at den pågældende politimand bruger sin tjenestepistol. I de to andre tilfælde har skuddene dog ikke været dødbringende.
Siden 1930 er politibetjente herhjemme kun i to tilfælde fundet skyldige i at have brugt tjenestevåbnene i strid med
reglerne.

I en sag fra Rådvadsvej blev en betjent kendt skyldig i dødsvold, men han slap for straf. I en anden sag fra Hanstholm
blev en betjent kendt skyldig i vold, men også i den sag bortfaldt straffen.

 

 


Nyhedsoverblik