Politiet har torsdag morgen været på jagt efter våben og narkotika i Kalundborg.
Der er gennemført en politiaktion mod otte forskellige adresser, hvor tre mænd er blevet anholdt. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
To mænd på 28 og en mand på 23 blev anholdt. Den ene 28-årige blev sat i forbindelse med et drabsforsøg fra tidligere i år. Han fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Den anden 28-årige var i besiddelse af et kvantum kokain, dopingmidler og peberspray, hvor den 23-årige mand var i besiddelse af hash og kokain i et mindre omfang.
De er begge blevet løslandt igen, men sagerne vil blive behandlet i retten på et senere tidspunkt.