Politi: Voldtægt i Kalundborg var falsk alarm

Anmeldelsen om voldtægt af 19-årig kvinde, hvor 5 mænd skulle være involveret, er nu faldet til jorden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Anmeldelsen af en voldtægt i Kalundborg 13. juli lød på, at 5 mænd var involveret i en voldtægt af en 19-årig kvinde på en parkeringsplads bag en biograf. Men efter kvindens forklaring, vurderer politiet, at der er tale om en falsk anmeldelse.

- Ud fra pigens forklaring vurderer vi, at det hændelsesforløb hun beskriver, ikke tidsmæssigt har kunnet lade sig gøre. Vi har derfor sigtet pigen for falsk anmeldelse, siger politikommissær Jacob Olsen fra Midt og Vestsjællands Politi.

Ifølge hende blev hun overfaldt og trukket hen på en parkeringsplads, hvor 4 mænd holdt hende fast, mens en femte begik fuldbyrdet voldtægt. Hendes familie har fortalt til TV2 Øst, at kvinden har sagt, at de fem udgav sig for at være politifolk.

Politiet har tidligere udtalt til Ritzau, at de modtog 'forbavsende få' tip om voldtægten.

- Vi skylder folk i Kalundborg at sige, at anmeldelsen om voldtægten nu er frafaldet, siger politikommissæren.

 

Læs også:
Forældre tror fortsat på datters voldtægtsforklaring
Fem mænd bortfører og voldtager kvinde i Kalundborg
Ingen afgørende spor i voldtægtssag
Far til voldtægtsoffer beder om hjælp


Nyhedsoverblik