¨

Politi efterlyste gerningsmænd til røveri - 18-årig sparket i hovedet

Foto: Politi/PR

Politiet bad offentligheden om hjælp til at fastlægge identiteten på to personer, der mistænkes for at have begået gaderøveri.

Opdatering

Midt- og Vestsjællands Politi kender nu identiteten på de to mistænkte, og derfor er billedet af dem fjernet fra artiklen.

En 18-årig mand blev tirsdag middag klokken 12.10 frarøvet sin telefon foran Netto på Tølløsevej i Hvalsø på Midtsjælland af to ukendte gerningsmænd, som efterfølgende stak af fra stedet.

Det er svært at vide, hvor de befinder sig

Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 18-årige blev udsat for halsgreb af den ene gerningsmand, hvorefter den anden gerningsmand vristede mobiltelefonen ud af hånden på den forurettede. 

De to gerningsmænd løb derefter fra stedet mod en gangtunnel, som fører under sporene ved Hvalsø Station, hvor den forurettede indhentede dem og fik hevet telefonen ud af hånden på den ene gerningsmand. 

Blev sparket i hovedet

I gangtunnellen blev den forurettede igen udsat for kvælertag samt væltet ned på jorden og tildelt flere spark på kroppen og i hovedet.

De to gerningsmænd lykkedes ikke med at få telefonen med sig men løb i stedet op til Hvalsø Station, hvor vidner har set dem stige på toget i retning mod Holbæk/Kalundborg.

- Det er svært at vide, hvor de befinder sig. Hvis vi vidste det, havde vi efterforsket det ud fra det.

- Det er et spørgsmål, om der er nogen, der kan genkende de personer, der er på overvågningsbillederne, for vi har ikke kunne identificere dem ud fra de personer, vi har i vores politikreds, siger Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet kan ikke identificere gerningsmændene

Politiet har forgæves forsøgt at identificere gerningsmændene på andre måder. 

Derfor offentliggør de nu overvågningsbillederne i håb om, at borgerne har kendskab til identiteten på de to mistænkte eller har oplysninger om, hvor de færdes. 

- Det handler om genkendelsen af selve billederne, og vi har beskrevet noget af deres tøj - man kan måske genkende mærket, og hvis personen siger én noget, kan det være, man ved, hvem han er, Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Hvis man har oplysnigner i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4 eller 46 35 14 48.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App