Passagerer evakueret efter brand i tog

Et tog er blevet evakueret i Høng, efter en kraftig røgudvikling under toget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et tog fra Lokaltog er blevet evakueret efter en melding om røgudvikling under toget. Det er sket på stationen i Høng.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Meldingen om branden indløb klokken 08.58, og meldingen udløste straks en hektisk aktivitet, hvor både brandfolk og politi var massivt tilstede på stationen.

Der er ingen melding om at noget er kommet noget til i forbindelse med røgudviklingen.

Ifølge politiet, så kom den ekstra røg fra togets udstødning, hvor røgen blev næret af gammelt snavs.

Høng ligger på Tølløsebanen, men det har indtil nu ikke været muligt at få oplyst, hvilke konsekvenser situationen har haft for driften på lokalbanen.


Nyhedsoverblik