Opdatering: DSB kører igen efter planen på strækningen mellem Kalundborg og Københavns Hovedbanegård.
Tjek lige Rejseplanen en ekstra gang, hvis du skal med toget fra Kalundborg mod Københavns Hovedbanegård mandag.
Regionaltogene mod hovedstaden bliver nemlig forsinket 10 til 15 minutter, fordi et kabel er blevet gravet over ved Svebølle.
Det oplyser DSB.
Togene der kommer fra Københavns Hovedbanegård mod Kalundborg, kan blive forsinkede efter Svebølle.
- Banedanmark arbejder på at udbedre fejlen, men vi kan endnu ikke sige, hvornår togene igen kan følge køreplanen, skrver DSB på sin hjemmeside.
Togene der kører mellem Holbæk og Københavns Hovedbanegård bliver ifølge DSB ikke berørt af fejlen
Få pengene tilbage
Når du rejser med DSB, og din ankomsttid er mere end 30 minutter forsinket, kan du kan søge kompensation, hvis du er:
Forsinket mere end 30 minutter på din rejse med fjern-, regional- eller S-tog (DSB eller Arriva) i Danmark og har du rejst med billet, klippekort, rejsekort eller et Bus & Tog Årskort.
Det er ankomsttiden på din bestemmelsesstation - altså den sidste station, du ankommer til - og ikke tidspunktet for din afrejse, der afgør, hvor meget du er forsinket.
Rejser du med DSB og en privatbane kan du også få rejsetidsgaranti, men efter andre regler.
Størrelsen på din kompensation, afhænger af, hvor meget du er blevet forsinket på din rejse.
Læs mere om rejsegaranti her.