Offer for granatangreb er jaget vildt - nu er han selv fængslet

Lørdag morgen blev en bolig på Vestsjælland ramt af en eksplosion. Nu fængsles husets beboer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 46-årig mand fra Mullerup på Vestsjælland skal nu varetægtsfængsles. Det står klart efter et grundlovsforhør afholdt for lukkede døre ved Retten i Roskilde.

Manden lå og sov med sin kæreste i et hus i Mullerup på Vestsjælland, da det blev ramt af en voldsom eksplosion, som politiet formoder stammer fra en eller to håndgranater, der blev kastet mod ejendommen.

I forbindelse med politiets ransagninger på adressen blev der fundet et oversavet jagtgevær og en AK-47-riffel. Derfor er han sigtet for brud på straffelovens paragraf 192a om ulovlig besiddelse af våben.

Eksplosion Mullerup
Læs også
Voldsom eksplosion i landsby: Mand blev brutalt nedskudt i samme hus
Eksplosion Mullerup
Læs også
Voldsom eksplosion i landsby: Mand blev brutalt nedskudt i samme hus

Inden dommeren lukkede dørene til retsmøde, hvor der blev nedlagt et navneforbud, kom det desuden frem, at manden var påvirket af intet mindre en seks former for euforiserende stoffer, da han blev anholdt.

 
  Foto: Miki Hedengran

Ved eksplosionen har manden pådraget sig fysiske skader i form af splinter fra eksplosionen, ligesom han skal undersøges for indre skader fra chokbølger fra sprængningen. Derfor kunne han ikke være til stede i retten og varetægtsfængsles derfor in absentia. Ved et senere grundlovsforhør skal de fastslås, hvor længe han skal varetægtsfængsles.

Manden risikerer mellem to og otte års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i besiddelse af de ulovlige våben.

Læs også
Stor politiaktion efter eksplosion - én person er kommet til skade
Læs også
Stor politiaktion efter eksplosion - én person er kommet til skade

Politiet betragter angrebet på den 46-årige mand som et drabsforsøg - og det er ikke første gang, at den vestsjællandske mand er i livsfare. Det bekræfter efterforskningsleder Lars Krogsgaard over for TV2 ØST.

30. september 2019 blev han udsat for et et særdeles groft overfald øst for Gørlev, hvor to mænd angreb ham med en økse. Han blev ramt flere gange af øksen, der slog hans tænder ud, og han fik flere stiksår på kroppen.

Stærkt blødende og kvæstet søgte han tilflugt på en Shell-tank, imens de to gerningsmænd flygtede fra stedet i en mindre hvid bil. Han var efterfølgende i en så så alvorlig tilstand, at han i første omgang ikke kunne afhøres af politiet.

Politiet vurderede dengang, at der var tale om mænd der i forvejen havde et vist indbyrdes kendskab til hinanden, og at der var tale om en intern konflikt i Bandidos. Det 46-årige offer har for nylig vidnet i sagen, men politiet kan endnu ikke sige, om dagens angreb har relation til samme konflikt.

- Men det er jo klart, at det også er en vinkel, vi efterforsker i. Det er et målrettet angreb. Det er ikke et tilfældigt hus, der er blevet ramt ved de her eksplosioner, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard til TV2 ØST.

Politiet foretog grundige undersøgelser efter økseangrebet i 2019.

29-årig likvideret ved samme hus

Adressen, hvor den 46-årige blev angrebet, er således ikke ukendt for politiet. For to år siden var det centrum for et usædvanligt blodigt opgør i det kriminelle miljø i 2018. Her blev en 29-årig mand på brutal vis nedskudt, da tre gerningsmænd trængte ind på ejendommen. Han døde kort efter at være blevet ramt af seks skud, og det er fortsat ikke fundet en drabsmand.

- Det forhold kommer naturligvis med i den efterforskning, vi er i gang med, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard til TV2 ØST.

I forbindelse med eksplosionen efterlyser politiet en lys eller sølvgrå Peugeout 406, som to mænd er set køre fra stedet i. Har du oplysninger, skal du kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik