Nyt kvindenetværk i Kalundborg bliver mødt med stor opbakning

- Da jeg fandt ud af, at der var så stort et behov, tænkte jeg: Det her, det skal være verdens bedste netværk, siger stifteren af Karrierekvinder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Interessen har været overvældende for et nystartet netværk kun for kvinder i Kalundborg.

Karrierekvinder, som netværket hedder, skal bruges til gensidig inspiration, vidensdeling og udveksling af erfaringer og ideer.  

Idékvinden bag er Freja Lamhauge, der kun har boet i Kalundborg i få måneder og flyttede dertil fra Jylland, hvor hun var medlem af et lignende netværk.

Hun startede netværket den 15. maj sammen med otte kvinder, der havde fattet interese for ideen, efter at hun havde præsenteret den for flere andre netværk i byen.

- Jeg sagde til dem, at de gerne måtte invitere nogle, som de synes var relevante, ind. Få dage efter havde vi over 300 medlemmer i gruppen på Facebook. Tre måneder senere er vi 622 medlemmer. Der er overvældende meget interesse for netværket, siger hun.

- Det er mega-sejt

Torsdag holder netværket sit første fysiske arrangement i event- og musikhuset Postgaarden med fællesspisning og flere foredrag, blandt andet af kultursociologen Emilia van Hauen. 

Knap 75 er mødt op.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Jacob Bagge - TV2 ØST

En af dem er Christina Christensen, der arbejder som marketingskoordinator. Hun er medlem af netværkets gruppe på Facebook og har derinde set, hvad Freja Lamhauge har lagt op af indhold. 

- Jeg synes, det kunne være spændende at komme og være med til det første møde og se, hvad det er, siger hun.

Overfor hende sidder den 48-årige musikskoleleder Heidi Holme Bjergborg. Hun er født og opvokset i Kalundborg og har aldrig oplevet noget lignende.  

- Jeg elsker, når der sker nye ting, og jeg skal da love dig for, at Freja har fået noget nyt igang her i Kalundborg. Det er mega-sejt af hende at lave det, siger hun.

Noget magisk sker, når kvinder er sammen

Ambitionen er, at Freja Lamhauge på sigt skal kunne leve af netværket. Hun har aftalt med sin kæreste at slippe alt andet, hun har mellem hænderne, også den faste løn, for kun at fokusere på sit nystartede netværk. 

- Da jeg fandt ud af, at der var så stort et behov, tænkte jeg: Det her, det skal være verdens bedste netværk. 

- Jeg tror, der sker noget helt magisk, når man bare er kvinder sammen. Der opstår en anden sårbårhed og en kvindepower, som gør, at det bliver mere trygt, og man kan også blive mere modig, siger hun.

Oversvømmede veje i Kalundborg
Læs også
Kalundborg ramt af kraftigt skybrud: - Det var helt kaos
Oversvømmede veje i Kalundborg
Læs også
Kalundborg ramt af kraftigt skybrud: - Det var helt kaos

Det er i princippet gratis at være med i netværket, men hun kører med en økonomisk model, hvor det ligger medlemmerne frit for, hvor meget de vil betale om måneden. 

- Den ånd, jeg gerne vil bibeholde, er, at vi byder ind med det, vi gerne vil, når vi føler for det og kan. 
Bliver man ramt i livet, holder man en pause og kommer så tilbage senere, siger Freja Lamhauge.


Nyhedsoverblik