Novo kan tjene milliarder på nyt slankeprodukt

Novo Nordisk står over for en svimlende indtjening, hvis de får godkendt succesmidlet Victoza til behandling af fedme på det globale marked.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danmarks mest værdifulde børsnoterede selskab Novo Nordisk, med 2.200 ansatte i Kalunborg, kan stå over for et økonomisk eventyr af de helt store. Senere på året vil medicinalselskabet at søge global godkendelse af et nyt slankeprodukt. Det skriver Berlingske.

Milliardpotentiale
Slankemidlet er en gammel kending. For det drejer sig om en øget dosis af det velkendte middel til behandling af diabetes, Victoza. Men anvendt som slankemiddel er potentialet enormt.

- Omkring 115 millioner mennesker har i dag et BMI på 35 eller derover på globalt plan. HVis Novo Nordsik blot kan få fat i én procent af dem, vil selskabet hurtigt kunne nå et topsalg på 13 millarder, og hvis vi regner med, at fedmeepidemien fortsætter med at vokse som i dag, er min vurdering et topsalg på op til 22 milliarder kroner om året i 2020, fortæller aktieanalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

Kun ved lægen
Lægemidlet skal injiceres og vil derfor kun kunne fås på recept. En behandling forventes at koste over 100 kroner om dagen.

Novo Nordisk ønsker ikke at kommentere på Victozas potentiale, før selskabet har offentliggjort sit årsregnskab for 2012.


Nyhedsoverblik