Naturpark søger anekdoter fra moseområde

Historier om nisser, trolde, tørv og køer - Naturpark Åmosen er interesseret i dem alle sammen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mosen ved Sønderød, hvor Niels Henrik Baunegaard Nielsen bor, havde stor betydning under anden verdenskrig.

- Lige her er der fjernet meget tørv, fortæller landmanden.

De store udgravninger af tørv i Åmosen har været med til at forme landskabet, fortæller han.

- Der var mange af de lokale bønder, der tjente en mindre formue under krigen, siger Niels Henrik Baunegaard Nielsen.

Niels Henrik Baunegaard Nielsen, landmand, Sønderød.
Niels Henrik Baunegaard Nielsen, landmand, Sønderød. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

Hans historie er bare en af mange fra Naturpark Åmosen, som strækker sig fra Kalundborg til Sorø.

- Rigtig mange af historierne ligger gemt nede i tørven og går tilbage i tiden. Der er tørvegravning og rigtig mange fund fra stenalderen og vikingetiden, fortæller Astrid Laura Dam Jensen, der er direktør for Naturpark Åmosen.

Naturpark Åmosen strækker sig over en 8,5 tusind hektar stor naturpark.

Og nu vil naturparken forene de mange historier, som er blevet fortalt fra Mosen i flere århundreder.

- Og for at få låst op for en lidt dybere viden om landskabet, så kan man bruge de her fortællinger, siger direktøren.

Fra nisser til købmænd

Naturparken er på jagt efter folks personlige fortællinger fra området.

- Vi kunne rigtig godt tænke os, at alle, der har kendskab til Åmoseområdet, sender historier ind, siger hun.

- Lige fra, hvordan de levede deres liv, da de var børn, hvor de har stået på skøjter henne, om der har været nogle sjove historier med den lokale købmand, siger direktøren.

Naturpark Åmosen strækker sig over et stort område omkring Tissø.
Naturpark Åmosen strækker sig over et stort område omkring Tissø. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

Men også sagn og myter er velkomne.

- Trolde og nisser, der har boet rundt omkring og har smidt store sten ude i skovene, siger Astrid Laura Dam Jensen.

naturparkens hjemmeside kan man skrive historierne ind, og så samles de på et interaktivt kort.

- Så når man er ude at gå og vandre eventuelt med en guide, at de her formidlingstavler så kan indeholde nogle af de historier, som de lokale har bragt med og på den måde skabe noget kontakt mellem de lokale og deres fortællinger og så de gæster, der er ude at vandre i området, siger hun.

Astrid Laura Dam Jensen, direktør, Naturpark Åmosen.
Astrid Laura Dam Jensen, direktør, Naturpark Åmosen. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

Niels Henrik Baunegaard Nielsen mener dog, at man skal huske at løfte blikket fra kortet.

- Det kan være en kernefortælling, men jeg synes, at det er det, som folk selv oplever, der er det vigtigste, siger han.

Du kan bidrage med din historie om Åmosen her


Nyhedsoverblik