Gitte Christensen er en erfaren pædagog. Hun har været i faget i 24 år og har langt fra glemt, hvordan arbejdsforholdene var, da hun sprang ud som en frisk nyudannet pædagog.
Hun kan huske, hvor skønt det hele var: Pædagogerne havde hvert enkelt barn tæt på og kunne give dem alle det nærvær, der er så vigtigt.
- Vi var nok, smiler hun og mener antallet af pædagoger.
Det var dengang.
Siden har hun oplevet, at hendes fag har ændret sig kolossalt meget. Besparelserne er kommet i hobetal og har gjort forholdene dårligere.
Når jeg går fra børnehaven, kan jeg ikke falde til ro derhjemme
I dag arbejder hun i Viskinge Børnehus i Kalundborg, der har en af de dårligste normeringer blandt regionens kommuner, og når hun skal beskrive hendes job anno 2019, gør hun det med følgende ord: Spændende, hektisk, stressende, uropræget.
Tankerne kører rundt
48 børn er der i alt i Viskinge Børnehus. Gitte Christensen arbejder i underetagen med de mindste børn på tre og fire år, 26 børn i alt.
Det er ikke unormalt, at hun er alene med ni, 10, 11, 12 eller 13 børn. Pædagogerne gør, hvad de kan, for at finde tiden til at snakke indbyrdes sammen om den hektiske hverdag.
Men tiden er svær at finde. Et optimalt sted at gøre det er til pauserne, men den holder pædagogerne tit alene.
- Når jeg går fra børnehaven, kan jeg ikke falde til ro derhjemme. Mine tanker kører rundt: Kunne jeg have nået det og det og det? Skulle jeg have gjort noget andet? Det kan ikke undgås, for vi vil simpelthen gøre det så godt som muligt for børnene, siger Gitte Christensen.
Hun er ikke i tvivl om, at normeringen har konsekvenser for børnene, så hun håber, at regeringen og resten af rød bloks minimumsnormeringspunkt på næste års finanslov vil få nutiden og fremtiden til at minde bare en lille smule om fortiden.
Bekymret mor
Målet med minimumsnormeringen er maksimalt tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver i 2025.
Pengene kommer også med: I 2020 afsættes der 500 millioner kroner, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025. Derfra skal der årligt afsættes 1,6 milliarder kroner.
Mange penge, men er det nok - især med tanke på, at den første halve milliard skal fordeles rundt i hele landet?
I mit stille sind havde jeg håbet, at det ville gå hurtigere
Lise Lykkevad er i tvivl.
Hun er mor til Isabella på fire år og derfor forældre i Viskinge Børnehus. Og så er hun netop valgt ind i forældrebestyrelsen.
- Jeg kan godt være bekymret for, hvorvidt pengene kommer helt herud i vores lille institution i Kalundborg Kommune. Det er måske ikke os, der tiltrækker den største opmærksomhed, selvom vi har en af landets dårligste normeringer, lyder hendes bekymring.
Hun er da glad for det politiske fokus, men kræver i stil med mange andre forældre handling her og nu.
Først gavn i 2025
For den lovbundne minimumsnormering vil først vise sin gavn overfor vuggestue- og børnehavebørn om seks år. Ikke overfor alle dem, der er der i dag.
Det ærgrer Charlotte Jensen, pædagogisk teamleder i Viskinge Børnehus, der egentlig overordnet set er positiv over, at det første skridt er taget, og at der er lagt en plan for implementeringen.
- I mit stille sind havde jeg håbet, at det ville gå hurtigere. For de børn, vi har lige nu, vil ikke få gavn af, at der i 2025 kommer minimumsnormeringer. Og forældrene, der har kæmpet for det, får måske heller ikke gavn af det - medmindre de vælger at få flere børn, siger hun.
Modellen om minimumsnormeringer skal forhandles på plads i Børne- og Undervisningsministeriet i næste år, ligesom der skal findes en plan for at få flere pædagoger og løfte uddannelsen.
Partierne er endnu ikke enige om, hvorvidt det skal gælde for hver enkelt institution, eller om kommunerne selv må fordele pædagoger der, hvor de vil.