Matias svømmer fra Samsø til Røsnæs for at sætte plastik i havet på dagsordenen

Den 28-årige ambulanceredder vil undervejs samle skrald op fra havet for at sætte fokus på, at hav og vandløb skal beskyttes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag morgen er 28-årige Matias Jensen fra Slagelse svømmet ud på noget af en tur.

Netop nu svømmer han fra Ballen på Samsø til Røsnæs Fyr ved Kalundborg for at sætte fokus på den stigende forurening af kyster og hav. En distance på omkring 17 kilometer.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Patrick Hjortebjerg

- Jeg er rigtig glad for havet og kysterne omkring os, som jeg bruger flittigt som svømmer, men også på mit SUP eller bare på stranden med min familie. Som far til en lille pige på 1,5 år, som allerede nu er meget glad for vand, bekymrer jeg mig naturligvis for, hvordan fremtiden vil blive, hvis ikke vi seriøst gør noget nu og sætter ind med ændring af vores forbrugsvaner, siger Mathias Jensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Patrick Hjortebjerg

Matias Jensen svømmer for den danske organisation Plastic Change, og vil undervejs samle det plastik op, han finder på svømmeturen. Derfor har Matias Jensen to følgebåde med, som kan aftage affaldet, lige som hans svigerfamilie, kæreste, kollega og venner er med på bådene for at sørge for, at han får mad og væske på turen.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Patrick Hjortebjerg

- Lige nu har han svømmet 8,5 kilometer. Han er meget motiveret og svømmer godt og hurtigt. Han holder cirka en pause på fem minutter i timen for at blive fyldt op med noget energi, siger hans ven, Patrick Hjortebjerg, der er med på én af følgebådene, da TV2 ØST fanger ham på en lidt usikker forbindelse.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Patrick Hjortebjerg

Mathias Jensen forventer at bruge omkring otte timer på den 17 kilometer lange svømmetur.


Nyhedsoverblik