¨

Mand sigtet for at starte brand i værksted

Arkivfoto. Foto: TV ØST

En 55-årig mand fra Ugerløse er blevet sigtet for uforvarende at komme til at starte en mindre brand tirsdag morgen.

Man skal passe på, hvis man arbejder med ting, der potentielt kan starte en brand.

Det må en mand fra Uggerløse sande, efter han tirsdag uforvarende kom til at starte en brand, da han arbejdede med en skærebrænder i et værksted, hvor der lå spåner på gulvet.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Episoden fandt sted på en gård med svineopdræt i Ugerløse ved Holbæk, men der var hverken fare for dyr eller bygninger i branden.

- Der var tale om en mindre brand, hvor der var noget røgudvikling. Røgen blev spredt i bygningerne med et ventilationssystem – men der var aldrig fare for dyrene, siger Martin Bjerregaard til TV2 ØST.

Meldingen om branden indløb til klokken 07.43, hvor både brandvæsen og politi rykkede ud til stedet.

Manden bag branden slap dog ikke kun med skrækken. Politiet valgte nemlig at sigte ham efter beredskabslovgivningen for manglende forsigtighed med noget, der kan starte en ildebrand, som det er formuleret i loven.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App