Mand reddet op af vandet

En 65-årig mand blev fredag aften reddet op af vandet efter at være styrtet ned fra en badebro i Kalundborg

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En gåtur på bådebroen ved Gisseløre Lystbådehavn i Kalundborg blev en alvorlig kold oplevelse for en 65-årig mand fra Jyderup.

Fredag aften gik han ud på den glatte bro i mørket, men han kunne ikke orientere sig ordentligt og stå fast, så et godt stykke ude på broen faldt han i det iskolde havvand.

Han kunne ikke komme op på broen igen ved egen hjælp.

Omkring ved 21-tiden blev brandvæsenet tilkaldt af en 50-årig kvinde fra Kalundborg.

Hun overværede uheldet og forsøgte at hjælpe den nødstedte mand op på bådebroen, men det lykkedes ikke.

I stedet holdt hun ham så vidt muligt oven vande og tæt ind til bådebroens stolper.

Den 65-årige blev bragt på land af de tilkaldte redningsfolk, der trak manden op på broen.

Efterfølgende blev både han og den 50-årige redningskvinde kørt til behandling for underafkøling på Holbæk Sygehus.

Politiet oplyser, at begge personer er udenfor livsfare.


Nyhedsoverblik