Mand omkommet efter påkørsel i fodgængerfelt

Midt- og Vestsjællands Politi er på stedet og er i gang med at undersøge, hvad der er sket.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdatering:
Klokken 17.15 er artiklen opdateret med, at fodgængeren er afgået ved døden. De pårørende er underrettet.

En mand er omkommet i et færdselsuheld lørdag eftermiddag. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Uheldet skete klokken 15.07 på Nørre Alle i Kalundborg.

Den omkomne, der var fodgænger, blev påkørt af en mandlig bilist. Vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Sonny Bonde, oplyser, at han kort efter blev kørt på hospitalet i kritisk tilstand. Nu to timer efter er han afgået ved døden.

De pårørende er underrettet.

Uheldet spærrede lørdag eftermiddag den ene vognbane på Nørre Alle i Kalundborg. Den er nu åben igen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik