¨

Mand anholdt 2 gange på én eftermiddag

Foto: TV ØST

En mand fra Kalundborg blev mandag eftermiddag standset og anholdt 2 gange på sin knallert, fordi han var spirituspåvirket.

Hele 2 anholdelser på en eftermiddag.

Det oplevede en 45-årig knallertfører fra Kalundborg, da han mandag eftermiddag kørte sig en tur, mens han var stærkt påvirket af spiritus, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

2 blodprøver

Klokken 17.15 på Holbækvej i Kalundborg mødte den 45-årige færdselspolitiet for første gang. Her fik manden udtaget en blodprøve, der blev sendt til undersøgelse, hvorefter han blev løsladt igen.

Men manden kunne tilsyneladende ikke holde sig fra at fortsætte turen.

Allerede klokken 18.40 opdagede færdselspolitiet igen den 45-årige mand på sin knallert ad Holbækvej, og han blev derfor atter stoppet og anholdt. Politiet tog desuden endnu en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Den 45-årige vil høre nærmere fra politiet, når blodprøverne er blevet analyseret.  

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App