Mågerne i Kalundborg napper madrester

I flere år har Kalundborg midtby været plaget af måger - og mågerne er blevet frække og nærmest tamme, lyder det fra hotelejer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En måge der tager mad ud af hånden eller en mågeklat i kaffekoppen, er ikke et ukendt syn på Kordilgade i Kalundborg midtby.

Som TV ØST fortalte onsdag, så har byen været plaget af de mange måger i flere år.

- Kalundborg er en havneby og når der er udendørs servering, og der så ligger lidt madrester - ja, så tiltrækker det altså mange måger. Og de er blevet frække og nærmest tamme, fortæller Charlotte Nielsen, indehaver af Hotel Ole Lunds Gaard.

Uindbudte gæster

Hun fortæller, at hun også oplever at have uindbudt besøg af måger i sin gårdhave (som det ses på billederne til denne artikel).

- Problemet er dog større midt i gågaden. Min restaurant ligger lidt i udkanten af gågaden. Men det er helt sikkert et problem, der skal gøres noget ved, siger hun - og morer sig lidt over billederne som Peter Hansen fra Kalundborg har taget ved hendes restaurant.

- Den står der og troner - og så endda på et ben. Det er en stolt måge, griner hun.

Lover en løsning

Kalundborg Kommune er dog godt klar over problemet med måger i midtbyen og lover da også at finde en løsning.

- Jeg synes vi skal tage det op, for det er et problem, og så skal vi have foretaget en regulering af det i foråret, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune, Svend Erik Autzen. 

Se indslaget fra onsdag klokken 19.30 herunder:


Nyhedsoverblik