Måger plager Kalundborg

Beboere og besøgende omkring gågaden i Kalundborg har i flere år været plaget af måger. Nu kræver de handling fra kommunen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En måge der tager mad ud af hånden eller en mågeklat i kaffekoppen, er ikke et ukendt syn på Kordilgade i Kalundborg midtby.

I flere år har byen være plaget af mange måger der generer borgerne. En af borgerne der føler sig chinkaneret, er Ditte Schwartsbach, der bor i en lejlighed i gågaden.

- Inden for de sidste seks år er vi blevet indvaderet, og ja det hedder invasion, siger Ditte Schwartsbach.

Også genboen Hanne-Dorthe Hansen har oplevet problemer med de mange måger. Hun blive ofte vækket meget tidligt om morgenen af de skrappende fugle

- Det går virkelig ind og gernerer ens hovedet med alt det skrapperi. Man kan næsten ikke holde det ud, siger Hanne-Dorthe Hansen.

Snart bliver mågerne fredet, da det er yngletid. Derfor mener Kalundborg Bys Lokalråd, at det er sidste chance for at rydde ud i mågerne. I 2012 tog kommunen opgaven på sig og ryddede ud i antallet af måger, da man også på daværende tidspunkt oplevede problemer. Der er dog ikke blevet ryddet ud i bestanden siden, og derfor er problemet opstået igen.

- Det vi ønsker i Lokalrådet er, om de (red. politikerne) ikke kunne indarbejde det som en årlig begivenhed at regulere i bestanden, uden vi skal ned på knæ hvert år og sige husk nu mågerne, siger formand for Kalundborg Bys Lokalråd, Gert Larsen.

Kalundborg Kommune er dog godt klar over problemet og lover da også at finde en løsning.

- Jeg synes vi skal tage det op, for det er et problem, og så skal vi have foretaget en regulering af det i foråret, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune, Svend Erik Autzen. 


Nyhedsoverblik