Tasja Nielsen er glad for, at Justitsministeriet nu kigger på at ændre lovgivningen på området om, hvem der skal forvalte et barns erstatning efter eksempelvis seksuelt misbrug. Det skriver P4 Sjælland. Men, siger Tasja Nielsen, som har mistet en erstatning på 50.000 kroner, en lovændring er slet ikke nok.
I min optik har systemet fejlet.
- Det er jeg sindssygt glad for, så det ikke kommer til at ske for andre. Men samtidig sidder jeg også med en ambivalent følelse, fordi i min optik har systemet fejlet. Og det er jo ikke alle, der er så heldige at få indsamlet en sum penge. Jeg synes, staten har et ansvar, så jeg synes ikke, det er nok bare at rette på fejlen, så det ikke sker igen, siger Tasja Nielsen til TV ØST.
Erstatning brugt
Fra Tasja Nielsen var to til hun var syv blev hun seksuelt misbrugt. Det fik hun en erstatning for på 50.000 kroner. Penge, hun selv skulle råde over, når hun blev myndig. Men da den dag kom, var pengene brugt af et familiemedlem.
Det var staten, der havde ansvar for, at jeg fik de penge, fordi jeg havde været udsat for noget groft. Men det sikrede de sig ikke.
Og fordi Tasja Nielsen ikke ønskede, det skulle ske for andre, valgte hun at fortælle sin historie.
- Det er retfærdigheden i det. Det var staten, der havde det her ansvar for mig. Det var staten, der havde ansvar for, at jeg fik de penge, fordi jeg havde været udsat for noget groft. Men det sikrede de sig ikke. Jeg ønsker, de påtager sig det ansvar også med tilbagevirkende kraft, siger Tasja Nielsen.
Lige nu er reglerne sådan, at erstatninger op til 75.000 kroner bliver udbetalt til enten en værge eller en indehaver af forældremyndigheden. Hvis beløbet er over 75.000 kroner, skal pengene bestyres af en godkendt forvaltningsafdeling eller anbringes i aktiver indtil barnet bliver myndigt.
Brev fra Børns Vilkår
Børns Vilkår har skrevet et brev til justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og opfordret til, at reglerne bliver ændret, så et barn eller en ung, der har fået tilkendt erstatning, ikke risikerer at miste den, fordi en indehaver af forældremyndigheden selv bruger den.
Og ministeriet er i gang med at se på reglerne.
- Lige nu er der et arbejde i gang i Justitsministeriet, hvor nogle af de dygtigste jurister ser på, hvordan den her lovændring skal skrues sammen, fortæller politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard, og fortsætter:
- Men det her er ikke nogen nem sag. Og det er det ikke, fordi vi ser masser af værger, som varetager en godtgørelse på deres børns vegne, og dem skal vi ikke gøre livet umuligt for. Vi skal passe på, at vi ikke i vores iver for at komme efter de få, som ikke gør det ordentligt, straffer alle dem, som gør det, der er i barnets bedste interesse, siger den politiske ordfører.
Indsamling hjalp Tasja
Da Tasja Nielsen stod frem med sin historie, gik den lige i hjertet på folketingspolitiker Kaare Dybvad (S). Han startede en facebook-indsamling for at skaffe Tasja Nielsen sine penge tilbage. I løbet af kort tid, fik han indsamlet 71.000 kroner til Tasja Nielsen. Han synes også, der skal ske en ændring i reglerne.
- En mulighed kunne være at ændre grænsen, sådan at alt over 5.000 kroner kommer ind på en lukket konto, siger Kaare Dybvad.
Tasja Nielsen er glad for de 71.000 kroner, hun har fået. Men hun understreger, at det for hende ikke er penge, det handler om. Det handler om, at staten skal tage et ansvar for, hvad der skete – og det skal ikke kun være fremover, men også for de sager, hvor det er gået galt.
Det er meget sjældent, vi laver lovgivning i Danmark med tilbagevirkende kraft.
- Det er ikke for at være grådig, men et eller andet sted synes jeg, at de penge skal betales igen. (Erstatningen på 50.000 kroner, red.) Om det så skal være at indkræve et beløb hver måned fra den, der har brugt dem. Men et eller andet sted synes jeg, staten skal betale det beløb igen. Jeg ved godt, jeg har fået en indsamling, men det er jo ikke alle, der har fået det, forklarer hun
Nok ikke med tilbagevirkende kraft
Men ifølge Mette Abildgaard, skal Tasja Nielsen ikke regne med, at loven bliver ændret med tilbagevirkende kraft.
- Det er meget sjældent, vi laver lovgivning i Danmark med tilbagevirkende kraft. Og det er sådan set i dag muligt at retsforfølge, hvis værgen ikke har løftet sin opgave efter formålet, siger Mette Abildgaard.
Justitsministeriet regner med, at der ligger et lovforslag klart inden udgangen af 2108. Men hvad det præcist kommer til at indeholde, er endnu uvist.
