Mathias Rysgaard kæmper i disse dage sammen med 22 andre danske svømmere for at hive medaljer hjem til Danmark ved EM, der afholdes i den skotske by Glasgow.
De danske svømmere er kommet godt fra start ved de europæiske mesterskaber, der afholdes fra onsdag til søndag.
- Nu er vi cirka halvvejs gennem EM, og vi har fået en god start, hvor der var nogle rigtig tætte dyster, siger Lars Green Bach, sportschef i Dansk Svømmeunion.
Badet i bronze
Allerede torsdag kunne den unge elitesvømmer fra Kalundborg Mathias Rysgaard lade sig bade i bronze.
Her stillede han nemlig op sammen med Jeanette Ottesen, Tobias Bjerg og Pernille Blume i den blandede danske holdkap i 50 meter medley.
De danske svømmere ved EM på kortbane
Danmark stiller med 23 svømmere ved EM på kortbane i Glasgow.
23 svømmere udgør den danske trup ved EM på kortbane, der begynder onsdag og slutter søndag i den skotske by Glasgow.
Her er et overblik over de individuelle discipliner, danskerne deltager i:
- Helene Rosendahl Bach, 19 år: 200 meter fri, 400 meter fri, 800 meter fri, 200 meter butterfly.
- Emilie Beckmann, 22 år: 50 meter butterfly, 100 meter butterfly.
- Victoria Bierre, 19 år: 50 meter rygsvømning, 100 meter rygsvømning, 200 meter rygsvømning.
- Tobias Bjerg, 21 år: 50 meter brystsvømning, 100 brystsvømning.
- Thea Blomsterberg, 17 år: 50 meter brystsvømning, 100 meter brystsvømning, 200 meter brystsvømning.
- Pernille Blume, 25 år: 50 meter fri, 100 meter fri.
- Signe Bro, 20 år: 100 meter fri, 200 meter fri.
- Caroline Erichsen, 21 år: 50 meter butterfly, 100 meter butterfly, 100 meter individuel medley.
- Regitze Gaard, 18 år: 100 meter butterfly, 200 meter butterfly, 100 meter individuel medley.
- Mikkel Gadgaard, 20 år: 200 meter fri, 400 meter fri.
- Emily Gantriis, 20 år: 50 meter fri, 100 meter fri, 200 meter fri.
- Maria Grandt, 21 år: 800 meter fri, 200 meter individuel medley.
- Andreas Hansen, 19 år: 100 meter fri, 200 meter fri, 400 meter fri.
- Julie Kepp Hansen, 19 år: 50 meter fri, 50 meter rygsvømning, 100 meter individuel medley.
- Oskar Lindholm, 18 år: 1500 meter fri.
- Rasmus Nickelsen, 16 år: 50 meter fri, 50 meter butterfly, 100 meter butterfly.
- Alexander Aslak Nørgaard, 19 år: 1500 meter fri.
- Jeanette Ottesen, 31 år: 50 meter butterfly.
- Josefine B. Pedersen, 20 år: 50 meter brystsvømning, 100 meter brystsvømning, 200 meter brystsvømning.
- Clara Rybak-Andersen, 15 år: 50 meter brystsvømning, 100 meter brystsvømning, 200 meter brystsvømning, 200 meter individuel medley.
- Mathias Rysgaard, 21 år: 50 meter fri, 100 meter fri, 200 meter fri.
- Matilde Schrøder, 23 år: 50 meter brystsvømning, 100 meter brystsvømning.
- Marcus Krøyer Svendsen, 22 år: 100 meter fri, 200 meter fri.
Derudover stiller Danmark op i holdkap i følgende discipliner:
- Herrernes 4 x 50 meter fri.
- Herrernes 4 x 50 meter medley.
- Kvindernes 4 x 50 meter fri.
- Kvindernes 4 x 50 meter medley.
- Mixed holdkap i 50 meter fri.
- Mixed holdkap i 50 meter medley.
Kilder: Dansk Svømmeunion, Det Europæiske Svømmeforbund (LEN).
OL-guldvinderen fra Rio, Pernille Blume, tog sidste tur og svømmede danskerne op på tredjepladsen.
Kvartetten satte endda ny dansk rekord med tiden 1 minut og 38,02 sekunder. Det var 0,01 sekund hurtigere end den hidtidige rekord, der blev sat for to år siden i København.
Sejren i den blandede holdkap i 50 meter medley gik til Rusland foran Holland med Danmark på tredjepladsen.
21-årige Mathias Rysgaard stiller også op i 50 meter fri, 100 meter fri samt 200 meter fri.
Her vurderer Lars Green Bachs, at Mathias Rysgaards høje fart kan omsættes til en semifinale i 100 meter fri.