Lokalt samarbejde lokker studerende til Kalundborg - endda helt fra Egypten

En ny uddannelse lokkede flere end nogensinde før til åbent hus-arrangement på Professionshøjskolen Absalon i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Møder du unge med lidt ekstra svedige håndflader end normalt, så er det måske fordi de snarligt står over for en af livets svære og afgørende beslutninger. Nemlig valg af uddannelse.

quote Det er en uddannelse, som giver rigtig gode jobmuligheder

Lone Hoelgaard Havmand, kommunikationsmedarbejder, Professionshøjskolen Absalon

Den 15. marts er der sidste frist for at søge kvote 2-ansøgning til de videregående uddannelser, og derfor er der mange åbent hus-arrangementer på uddannelsesstederne lige nu.

Et af stederne er på Professionshøjskolen Absalon i Kalundborg, hvor de lokker folk til med en ny uddannelse.

- Diplomingeniør i maskinteknologi er ny mulighed, der er kommet i vores område. Det er en uddannelse, som giver rigtig gode jobmuligheder, da det er en uddannelse som industrien efterspørger, siger Lone Hoelgaard Havmand, kommunikationsmedarbejder, Professionshøjskolen Absalon.

Zealand finansøkonom
Læs også
Ny uddannelse på vej til Slagelse – nu kan du blive markedsføringsøkonom
Zealand finansøkonom
Læs også
Ny uddannelse på vej til Slagelse – nu kan du blive markedsføringsøkonom

Udenfor København er Kalundborg det eneste sted på Sjælland, hvor man kan tage uddannelsen som diplomingeniør i maskinteknologi. 

Stærkt lokalt samarbejde

quote De lokale virksomheder kommer og holder gæsteforelæsninger og generelt bruger vi hinanden meget

Lone Hoelgaard Havmand, kommunikationsmedarbejder, Professionshøjskolen Absalon

I alt mødte 96 interesserede op for at høre om skolens i alt tre uddannelser. Sidste år kom 53 mennesker.

Lone Hoelgaard Havmand peger på, at det især er den nye uddannelse som diplomingeniør i maskinteknologi og det særlige samarbejde mellem skolen og de lokale virksomheder der gør, at flere har lyst til at uddanne sig i Kalundborg.

- Det stærke samarbejde, vi har med virksomhederne i Kalundborg og omegnen, skaber en unik uddannelse for de studerende, der kombinerer teori og praksis. De lokale virksomheder kommer og holder gæsteforelæsninger, og generelt bruger vi hinanden meget, siger Lone Hoelgaard Havmand.  

Artiklen fortsætter under billedet. 

Mange var mødt op for at høre om den nye uddannelse som diplomingeniør i maskinteknologi i Kalundborg. 
Mange var mødt op for at høre om den nye uddannelse som diplomingeniør i maskinteknologi i Kalundborg.  Foto: Lone Hoelgaard Havmand

Kombination af teori og praksis lokker

Selvom det er mange fra lokalområdet, som finder vej til professionshøjskolen, så dukkede der også en besøgende op helt fra Egypten.

Tømrer
Læs også
Flere faglærte får en videregående uddannelse
Tømrer
Læs også
Flere faglærte får en videregående uddannelse

Hun var interesseret i at tage uddannelsen som diplomingeniør i bioteknologi i Kalundborg, og det på trods af, at man selv skal betale for uddannelsen, når man kommer en anden verdensdel end Europa.

quote Det betyder, at vi må have noget unikt at byde på

Lone Hoelgaard Havmand, kommunikationsmedarbejder, Professionshøjskolen Absalon

- Det er så fedt for os, at der kommer folk udefra, for det betyder, at vi må have noget unikt at byde på. Hun havde selv opsøgt det, fordi hun var vild med vores måde, hvor der er så meget praksis, og hvor man får lov til at være i kontakt med de lokale virksomheder og prøve tingene af, siger Lone Hoelgaard Havmand. 


Nyhedsoverblik