Dejen til det kæmpestore snobrød er æltet med mel fra Mejnerts Mølle ved Svebølle. Ifølge Nordvestnyt.dk er snobrødet målt til 30,15 meter.
Økologisk Landsforening har sammen med 30 spejdere fra Klampenborg bagt det økologiske snobrød. Selve rekordforsøget blev vist i Aftenshowet på DR1.
- Vi ville gerne give et budskab om økologiens mange fordele til så mange som muligt, derfor ville vi selvfølgelig også gerne deltage i rekordforsøget, siger Tom Pedersen, der er salgschef hos Mejnerts Mølle.
Det godt 30 meter lange snobrød blev bagt med økologisk stenmalet mel, hvor alle dele af kernerne er taget med - også skaldelene og kimen, hvor de fleste kostfibre, vitaminer og mineraler sidder.
Der blev brugt 18 kg økologisk mel og cirka 10.000 liter vand til det kæmpe snobrød.
Det lange snobrød - og altså melet fra Mejnerts Mølle - har nu fået en plads i Guinness Rekordbog.