Den ukrainske kokkeeelev Nadiia Romaniuk bliver udvist fra Danmark og skal rejse til sit hjemland i Ukraine den 25. august. Efter hun har været i Danmark i et år, kan hun ikke få lov til at forlænge sit studieophold, der makismalt må vare et år.
Det, mener Gørlev Lokalrådet, er forkert, og lokalformanden Erik Andersen har nu sendt et brev til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Det skriver sn.dk.
- Når udviste lever op til de krav, som man har til udlændinge, som at kunne tale dansk, have en læreplads og fast arbejde, bør der i lovgivningen være en ventil, hvor en sag kan revurderes, siger Erik Andersen til sn.dk.