Lokale protesterer mod naturområde på Vestsjælland

Flere borgere i Jyderup er utilfredse med planerne for naturområdet Kattrup Vildnis. Tirsdag overrakte de 400 underskrifter mod projektet til borgmesteren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Foran rådhuset i Kalundborg blev der tirsdag formiddag demonstreret imod det nye naturområde Kattrup Vildnis i Jyderup.

Naturområdet er under etablering, og efter planen skal europæisk bison, elg, kronvildt, dåvildt, vildheste og vildsvin gå vildt i området.

quote Jeg bryder mig ikke om, at jeg skal køre over færiste og ind blandt de typer dyr, der er foreslået

Rune Sørensen, beboer i området omkring Kattrup Vildnis

Det demonstrerende borgere er blandt andet bekymrede for at man planlægger at bygge 2,5 meter høje hegn, som efter planen skal bygges rundt om hele området, samt de fire færiste, som skal holde dyrene inde.

Derfor er der blevet samlet 400 underskrifter ind imod Kattrup Vildnis, som tirsdag formiddag blev overrakt til borgmesteren. 

Medunderskriverne foreslår, at erstatte de planlagte færiste med faunapassager og at det 2,5 meter høje elhegn, skal gøres ned til en meter lavere. 

- Jeg bryder mig ikke om, at jeg skal køre over færiste og ind blandt de typer dyr, der er foreslået, siger Rune Sørensen, som er bosat i nærområdet.

Borgmester forstår borgernes bekymring

Kattrup Vildnis er ejet af Kattrup Gods, og derfor vil naturområdet ligge på et privatområde.

Et billede af planen for Kattrup Vildnis arealer.

Dog er flere af vejene i det nye område offentlige og her frygter naboer som Rune Sørensen for sikkerheden. 

- Jeg vil ikke synes, det er sjovt, at ungerne skal køre til Jyderup på cykel og skal ind gennem bisoner og vildsvin. Det synes jeg ikke er i orden.

Borgmester i Kalundborg, Martin Damm (V), kan godt forstå borgernes bekymring omkring naturområdets begrænsninger.

- Hvis jeg boede lige op af, så ville jeg da også bare have det frit tilgængeligt, hvis det var mig.

20220815-173136-L-1920x1278we
Læs også
Landbrugsjord går som varmt brød på trods af inflation
20220815-173136-L-1920x1278we
Læs også
Landbrugsjord går som varmt brød på trods af inflation

Han oplyser, at, man i første omgang venter på at se den endelige løsning, før kommunen vil blande sig.

- Hvis man skal have et sammenhængende naturområde, så kommer det til at gå ind over offentlig vej. Det kan man ikke undgå. Derefter må det blive en diskussion af, hvordan man kan udforme de passager, der skal være ad den offentlige vej, siger Martin Damm. 

Lokal følgegruppe giver input

Medejer af Kattrup Gods, Anders Møller, skriver i en mail til TV2 ØST, at de er opmærksomme på underskriftsindsamlingen. Men at de oplever en stor opbakning til naturområdet, og at de hele tiden har søgt dialog.

Han fortæller, at de har lavet en lokal følgegruppe, som giver inputs til projektet.

- Der har nu været afholdt fire store offentlige borgermøder og vi planlægger flere. Derudover har vi tilbudt alle direkte naboer et møde og afholdt møder med langt de fleste.

Dog frygter Rune Sørensen og de andre som mødte op ved Kalundborg Rådhus, fortsat at planerne bliver ført ud i livet, som de er i dag.

- Vi frygter, at man laver et privat jagtresort, og at der langsomt vil være restriktioner i vores ret til at færdes på arealerne, som vi har gjort til dato, siger han.


 


Nyhedsoverblik