Lokal flyvegruppe giver luft under vingerne til alle: - Det er megafedt

Polyteknisk Flyvegruppe holder til i Eskebjerg ved Kalundborg. Et sted for nørder og alle andre med flyvetrang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Eskebjerg ved Kalundborg holder Polyteknisk Flyvegruppe til. Et sted, hvor alle, der har en pilot gemt i maven, kan komme og få luft under vingerne i et svævefly.

- Lige nu synes jeg, det er ret angstprovokerende. Men jeg håber, den angst forsvinder, når jeg en dag skal flyve solo, siger Katharina Kaliszczuk, der har prøvet turen et par gange.

- Det er megafedt, men det kan også være lidt nervepirrende en gang imellem. Når flyet laver nogle manøvrer, som man ikke lige kender eller forventer, og det sker meget i starten, siger hun.

Katharina Kaliszczuk inden hun skal ud og flyve.
Katharina Kaliszczuk inden hun skal ud og flyve. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Ikke optimalt vejr

Men vejret denne søndag er ikke ideel for flyvegruppen.

F-16 Dannebrog
Læs også
F16-fly malet som Dannebrog flyver hen over regionen
F-16 Dannebrog
Læs også
F16-fly malet som Dannebrog flyver hen over regionen

- Vi kan i dag kun glide rundt og lande. Hvis det havde været en god flyvedag, så havde vi måske kunnet flyve en tur til Nordsjælland. En tur ned og se på Vordingborg eller Næstved eller måske en Nakskov og tilbage igen, siger formand for Polyteknisk Flyvegruppe, Morten Bennick.

- Det er desværre de korte ture i dag. Vi må leve på vejrets præmisser. Det er en del af sporten.

 
  Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

En gruppe for alle

Polyteknisk Flyvegruppe har efterhånden eksisteret i 76 år.

- Vi er lidt nørdet mange af os. Det er dog ikke kun ingeniører. Vi har også en stor procentdel, der ikke er ingeniører. Men de typiske er ingeniørstuderende, der gerne vil lære at flyve, siger Morten Bennick.

Læs også
Hørte du også bragene? Her er forklaringen
Læs også
Hørte du også bragene? Her er forklaringen

Men selvom man ikke læser til ingeniør, så kan man altså godt hoppe ombord på svæveflyet i Eskebjerg. Derfor har de også de to første uger af juli afholdt sommerlejr for alle.

- Jeg vil tro, at langt de fleste kan lære at flyve. Man kan starte som 14-årig, hvor man flyver alene for første gang, når man er 15 år. Og når man så bliver lidt ældre, kan man få et certifikat, så man kan flyve ud over hele Danmark. Så det er en sport for alle, siger Morten Bennick.

Sådan så det ud, da Katharina Kaliszczuk var ude at flyve i dag.

Nyhedsoverblik