Lastbilchauffør uden kørekort bakkede ind i personbil

En 30-årig lastbilchauffør fra Ringsted var tirsdag morgen involveret i et trafikuheld, selvom han ikke må køre i bil før 2021.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En lastbilchauffør fra Ringsted og måske også hans arbejdsgiver kan se frem til et retsligt efterspil, efter lastbilen tirsdag morgen bakkede op i en personbil i Høng.

Der skete kun ringe skade på køretøjerne ved uheldet, men den 30-årige lastbilchauffør måtte slet ikke køre lastbilen – han er nemlig frakendt sit kørekort indtil 2021, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Arbejdsgiver undersøges også

Uheldet skete på Hovedgaden i Høng, da lastbilen åbenbart var kørt for langt, og derfor bakkede tilbage af gaden for at svinge. Inden det skete nåede han dog at påkøre den anden bil, der blev kørt af en 40-årig mand fra byen.

Politiet undersøger nu, om det 30-årige lastbilchauffør eller hans arbejdsgiver er skyldig i andre forsømmelser eller lovovertrædelser i sagen.

 


Nyhedsoverblik