Kvinde stukket med kniv - mand fremstilles i grundlovsforhør i dag

En 40-årig kvinde fra Kalundborg blev tirsdag aften stukket med kniv i skulderen. Onsdag vil en 49-årig mand blive fremstillet i grundlovsforhør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 49-årig mand vil onsdag klokken 11.30 blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde med henblik på varetægtsfængsling.

Det sker, efter en kvinde blev stukket med kniv i Kalundborg tirsdag aften, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Klokken 23.16 modtog politiet et alarmopkald om, at en kvinde var blevet stukket med en kniv i skulderen, og at gerningsmanden var stukket af.

Kvinde fik snitsår i skulderen

Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor en 40-årig kvinde fra Kalundborg havde fået et overfladisk snitsår i skulderen.

En 49-årig mandlig bekendt havde opsøgt kvinden, og med sig havde han to venner. Der opstod et skænderi imellem den 40-årig kvinde og den 49-årige mand. Hun blev herunder snittet i skulderen med en kniv, hvorefter mændene forlod stedet.

politi
Læs også
Politiet holder kortene tæt til kroppen om stor aktion i Kalundborg
politi
Læs også
Politiet holder kortene tæt til kroppen om stor aktion i Kalundborg

Kvinden blev undersøgt i ambulancen og kørt til skadestuen til behandling.

Tre mænd var spirituspåvirkede

Politiet anholdt klokken 01.00 den 49-årige på sin bopæl i Kalundborg.

De to mandlige bekendte var kommet retur til gerningsstedet, hvor de blev anholdt, og alle sigtet for vold mod kvinden. De var alle tre spirituspåvirkede og blev taget med i detentionen til afrusning, og de blev afhørt her til morgen.

Den 49-årige vil onsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde kl. 11.30 med henblik på varetægtsfængsling.

De to andre anholdte mænd, blev løsladt onsdag formiddag, men er fortsat sigtet i sagen. 


Nyhedsoverblik