Kvinde redder mand op af iskoldt vand

En kvinde reddede tirsdag eftermiddag en 67-årig mand op af et havnebassin i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 45-årig kvindes resolutte indsats kan meget vel have været det, der reddede en 67-årig mands liv, da han tirsdag eftermiddag faldt i havnen ved lystbådehavnen i Kalundborg ved Vestre Havneplads.

Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

- Manden faldt i vandet, da han skulle bevæge sig fra én båd til en anden, og her lå han i flere minutter, før en 45årig kvinde hørte hans råb om hjælp og resolut greb ind og fik ham bjerget op af vandet, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Har det godt

Han fremhæver kvindens indsats som ekstraordinær.

- Hun fik slået alarm, og fik ham sammen med andre bragt i land, siger Martin Bjerregaard.

Havvandet er i øjeblikket kun mellem to og fire grader varm, og der var med andre ord tale om en særdeles kold dukkert, som den 67-årige mand blev udsat for.

Politiet oplyser, at seneste melding om manden er, at han efter omstændighederne har det godt.

lind2.jpg
Læs også
Ung kvinde kørte galt på motorvej - lastbil kom til undsætning
lind2.jpg
Læs også
Ung kvinde kørte galt på motorvej - lastbil kom til undsætning

 


Nyhedsoverblik