Kvinde død efter plejehjems-brand

Branden på et plejehjem ved Kalundborg har nu kostet en 58-årig kvinde livet. Hun døde sent lørdag aften af de kvæstelser hun pådrog sig ved branden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Branden på kvindens værelse på plejehjemmet på Elledvænget i raklev var så voldsom, at redningsmandskab havde svært ved at trænge ind på værelset og få kvinden reddet ud.

Da de endelig fik hende ud, var hun alvorligt forbrændt. Hun blev overført til Rigshospitalets Traumecenter, hvor hun altså døde sent lørdag aften. Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands politi, Lars Mogensen.

Politiets brandteknikere skal mandag undersøge brandstedet, og forsøge at finde ud af, hvordan branden opstod.

 


Nyhedsoverblik