Kronhjort nedlagde jæger

John Andersen slap heldigt fra sammenstødet med en kronhjort, da den pludselig sprang ud foran ham på en jagt i skoven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det var sådan set billigt sluppet: En brækket finger, fortæller John Andersen, Godthåb, til dagbladet Nordvestnyt efter en usædvanlig jagtoplevelse i weekenden ved Løgtved.

Den rutinerede jæger er med i et konsortium, der har jagten på Store Løgtvedgårds jorder, og han befandt han sig sammen med sine jagtkammerater i en rørsump i Løgtved Mose med det formål at jage fasaner og ænder og andet småvildt op.

- Jeg havde netop hørt det rasle i sivene og sagt til min makker, at nu kommer der nok en kronhjort. Pludselig sprang en stor hind op lige imod mig. Den ramte mig i brystkassen, så jeg blev væltet omkuld. Den var virkelig stor. Lige efter sprang en stor kalv op og trådte mig i forbifarten på hånden, fortæller John Andersen til avisen.

- Luften var slået helt ud af mig. Lidt efter lidt fandt jeg ud af, at jeg var sluppet billigt, fortæller John Andersen, som var i stand til selv at køre til skadestuen på Holbæk Sygehus.


Nyhedsoverblik