Kommuners it-chefer vil skabe bedre netsikkerhed

Nu vil it-chefer i landets kommuner gå sammen for at sikre en bedre netsikkerhed. Det sker på baggrund af sikkerhedsbrist i Kalundborg Kommune, hvor 50.000 filer med personfølsommer oplysninger ved en fejl blev lækket.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I går torsdag den 14. december kom det frem, at 50.000 filer med cpr-numre og økonomiske oplysninger var blevet lagt ud på en halvoffentlig server.

Nu vil it-chefer i landets kommuner gennemgå procedurerne for at undgå, at der kan opstå fejl, som den i Kalundborg.

Sådan lyder det i P4 Sjælland fredag.

Lækket skete på grund af en menneskelig fejl, da en ansat i kommunen ville foretage en backup af it-afdelingens kommunikation for de sidste tre år. Men det må ikke ske.

Derfor skal der nu rettes fokus mod medarbejdere, der arbejder med at lægge data op på serverne rundt omkring i kommunerne. Det siger formanden for kommunale it-chefer Henrik Brix.

Bestyrelsen i foreningen af kommunale it-chefer var i går samlet, hvor blandt andet lækket i Kalundborg blev drøftet.