Kommunerne kæmper med næb og kløer for at tiltrække dem, de studerende. De forsøger at gøre sig så attraktive som muligt i håbet om at blive stedet, hvor de unge vælger at uddanne sig.
Og mens nogen oplever kronede dage med at tiltrække det eftertragtede segment, kæmper andre en hård kamp om bare at fastholde dem, der allerede er der.
I Kalundborg har Professionshøjskolen Absalons de seneste år åbnet biotekingeniører- og bioanalytikeruddannelsen og tilført kommunen 148 nye studerende alene på de to uddannelser.
Kombineret med erhvervsuddannelserne og maskiningeniøruddannelsen, der lanceres til sommer, er den nordvestsjællandske kommunes største udfordring at kunne tilbyde tag over hovedet til de mange studerende.
Vil lave sygehus om til kollegie
Det skal en gennemgribende renovering af det tidligere Kalundborg Sygehus imidlertid råde bod på.
Den private investor Brian Vidtøft Nielsen har købt ejendommen, der i dag ligger øde og forladt. Han vil lave den om til et stort kollegium med plads til 170 værelser, hvor første del efter planen skal åbne til august.
- Jeg synes, det er en by, hvor der sker meget. Politikerne og kommunen vil rigtig gerne, at der sker en udvikling, siger Brian Vidtøft Nielsen, der i sin research både har kontaktet borgere i byen og Absalon for at høre om efterspørgslen.
- Værelserne bliver mellem 17 og 25 kvadratmeter. De kommer som udgangspunkt til at koste 3100 plus 200 kroner i varme. Der bliver også et par stykker, der bliver lidt større, siger han.
Borgmesteren i kommunen, Martin Damm (V), er glad for, at det store kollegie er på tegnebrættet, men mener ikke, at kommunen er for sent ude, når det kommer til at sikre de studerende tag over hovedet.
- Det er sådan lidt hønen eller ægget-diskussion. Du har ikke boligerne, før du har brug for dem. Men jeg kan godt se, at vi får flere uddannelser nu, og vi får flere nye til, og det giver et større behov for boliger til unge, siger han.
Jeg kan godt se, at vi får flere uddannelser nu, og vi får flere nye til, og det giver et større behov for boliger til unge
Antallet af unge vil styrtdykke
I den anden ende af regionen kæmper sydhavsøerne tværtimod med at bremse en kedelig tendens.
Her viser tal fra Danmarks Statistik, at antallet af unge vil styrtdykke de næste ti år på Lolland og Falster, og at antallet af unge i alderen 15 til 19 år vil falde fra 5.616 sidste år til 4.546 i 2030.
Den dystre forudsigelse får nu Dansk Industris lokalafdeling på Lolland-Falster til at foreslå at samle alle ungdoms- og erhvervsuddannelse i en organisation. Det skal sikre uddannelse til de unge.
- Gør vi ikke noget nu, kan vi risikere, at alle ungdomsuddannelser måske ender i Nykøbing. Nogen med regnearkstankegang vil nok sige: Det er smart, men det er det ikke, for vi snakker unge mellem 15 og 19 år.
- Gør vi det her klogt, arbejder sammen på tværs og bryder grænser ned mellem uddannelser, kan vi etablere miljøer i Nakskov, Maribo og Nykøbing, siger formand Kim Frimann.
S er klar med økonomisk støtte
Et rigtig godt forslag, mener borgmesteren i Guldborgsund Kommune, John Brædder fra Guldborgsundlisten.
- Alt, der kan styrke uddannelserne på Lolland-Falster, hilser jeg velkomment. Men det (forslaget, red.) er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden, for der er mange interessenter, som skal høres, siger han.
Forslaget om at slå ungdoms- og erhvervsuddannelserne sammen bliver også budt velkommen hos Socialdemokratiet på Christiansborg, der er parat til at yde økonomisk støtte.
- Vi er bevidste om, at hvis vi skal bevare uddannelser i hele Danmark, er pengene nødt til at blive fordelt på en anden måde, end vi gør i dag. Det er alt andet lige dyrere at drive uddannelser i udkanten af Danmark, end det er på Strøget i København. Der kommer kunderne jo af sig selv. Det gør de ikke nødvendigvis i Kalundborg eller Nakskov, siger partiets landdistrikts- og ø-ordfører, Lennart Damsbo-Andersen.