Kalundborg-virksomhed vil rense røgen fra brændeovne

En virksomhed ved Kalundborg er kommet med i en række forsøg, der skal fjerne farlige partikler fra brændeovnsrøg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Om et par år kan det med lidt held blive muligt at hygge sig med varmen fra et par knuder brændeovnen, uden at skulle tænke på forurening og sundhedsfare. 

Det er ihvertfald målet med en ny serie forsøg, der går i gang i denne uge på Teknologisk Institut i Århus.

Læs også
Nu kan du få penge for at skrotte din brændeovn
Læs også
Nu kan du få penge for at skrotte din brændeovn

En af deltagerne er Kalundborg-virksomheden, Technologies Aps.

- Vi har en teknologi med kold plasma, som man mener kan være behjælpelig til at reducere elle rmåske helt fjerne forureningen fra brændeovne, siger Bjarne Jensen, airmanager hos Technologies Aps.

Virksomheden sælger i dag luftrensere, der bl.a. fjerner skimmelsvampe fra luften i vinkældre, krydstogtskibe, fly, skoler og andet.

trafik-koe-biler-digi.jpg
Læs også
WHO: Luften over Sjælland er sundhedsskadelig
trafik-koe-biler-digi.jpg
Læs også
WHO: Luften over Sjælland er sundhedsskadelig

Tidshorisont på to år

Det vil blive lidt af en udfordring, at få plasmateknologien til at overleve i 7-800 grader varm røg, men bent Jensen tror på det.

- Projektet er estimeret til to år, det er det, Miljøstyrelsen har givet os. Og hvis resultatet er positivt, hvad jeg jo selvfølgelig tror på, ind til det modsatte er bevist, så vil vi om to år stå i en situation, hvor vi skal til at producere enheder til brændeovnsfabrikanter, siger Bjarne Jensen, airmanager hos Technologies Aps.

Hvis plasma kan bruges, vil det være lidt af et guldæg for Kalundborg-virksomheden. 

- Der står 750.000 brændeovne i Danmark, i Norge er der 3. mio, det samme i Sverige, så markedet er jo stort, hvis det lykkes for os, siger Bjarne Jensen.

Skadelige partikler fra brændeovne

  • Røgen fra brændeovne indeholder sundhedsskadelige partikler.
  • Over 75 % af partikelforureningen i Danmark stammer fra udlandet.
  • Af den partikelforurening, vi udleder herhjemme, står brændeovne for omkring 70 %.
  • Aarhus Universitet, Danmarks Nationale Center for Miljø og Energi (DCE), vurderer, at partikelforurening fra danske brændeovne og andre mindre fyringsanlæg årligt forårsager ca. 550 for tidlige dødsfald i Danmark og årligt medfører mange luftvejslidelser.

    Kilde: Miljøstyrelsen

 


Nyhedsoverblik