Vi har alle sammen et.
Et favoritsted, når det drejer sig om take away.
Fastfood-steder kan i den grad skabe debat, men nu kan en restaurant kalde sig regionens bedste.
Håber på endnu flere kunder
Torino Pizza & Grillhouse i Kalundborg kan bryste sig af den nye titel som den bedste take away-restaurant på Vest- og Sydsjælland.
Det har en afstemning, Just-Eat står bag, afgjort.
- Tak til alle dem, der har stemt på os. Vi håber, vi bliver endnu bedre, lyder det fra Torino Pizza & Grillhouses, ejer Tuncai Demirel, der allerede har sat diplomet op i restauranten.
15.000 danskere har stemt i konkurrencen, og foruden æren af at være blevet kåret som den bedste, følger der en check på 5.000 kroner med kåringen.