Kalundborg og Horslunde vil gerne køre i elbiler

Kalundborg og Lolland er blandt de kommuner der har søgt om at være med i de forsøg, som Energistyrelsen vil gennemføre med elbiler i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunerne har vist stor interesse for at deltage i de forsøg, som Energistyrelsen vil gennemføre med elbiler i Danmark. I alt har 14 kommuner ansøgt om at få del i de millioner, som er afsat på finansloven.

Forsøgsordningen skal bidrage med praktiske erfaringer med elbiler og den nødvendige infrastruktur, og den skal belyse hvilke barrierer, der kan være for udbredelsen af elbiler i Danmark. I alt er der indkommet 33 ansøgninger.

Blandt ansøgerne er blandt andre Kalundborg og Lolland Kommune, hvor elbilerne skal bruges i forbindelse med at udvikle Horslunde til "energiby".

Af de i alt 20 millioner kroner, der er til rådighed fra 2008 og 2009, forventes der anvendt fem til syv millioner kroner til denne første ansøgningsrunde. Energistyrelsen forventer at udsende den næste indkaldelse af projekter i april eller maj i år.

Læs mere om forsøgsordningen


Nyhedsoverblik