Kalundborg Kommune lander historisk millionoverskud

Et overskud på hele 62 millioner kroner blev det til i 2015 for Kalundborg Kommune. Det er et rekordresultat på bundlinjen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Egentlig havde Kalundborg Kommune kun budgetteret med et overskud på 25 millioner kroner for 2015, men onsdag kunne en tilfreds borgmester Martin Damm dog præsentere kommunens hidtil bedste regnskab – med et rekordoverskud på hele 62 millioner kroner.

Det skriver Sjællandske.

Ifølge avisen glæder borgmesteren sig over, at man i kommunen er blevet bedre til at lægge et budget, der holder.

- Selvfølgelig er der altid områder, hvor man kommer til at bruge mere eller mindre. Men hovedtrækkene er, at vi i langt højere grad kan regne med, at vores budgetter holder i den virkelige verden, siger Martin Damm (V) til Sjællandske. 


Nyhedsoverblik