Kalundborg erobrer førstepladsen

Med under to uger tilbage af Kommunekampen, skubber Kalundborg Knights for første gang i efteråret Næstved Nighthawks væk fra førstepladsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis nogen troede, at Kommunekampen mere eller mindre var afgjort, så kan de godt tro om igen. En dramatisk slutspurt er nemlig i fuld gang. Næstved Nighthawks har ført Kommunekampen, siden anden runde blev skudt i gang d. 5. august, men det er ikke tilfældet mere. Kalundborg Knights har overhalet sydsjællænderne inden om og indtager nu førstepladsen.

Der er ellers ikke længe siden, at mere end en million kalorier stod i mellem Næstved på førstepladsen og Kalundborg. Men en målrettet indsats fra de sejrsvante kalundborgensere har givet så meget vind i sejlene, at de nu har præsteret at overtage topplaceringen fra konkurrenten. Lidt over 121.000 forbrændte kalorier skiller p.t. de to duellanter ad.

Alt kan nå at ske frem mod Kommunekampens endelige slutfjøjt d. 23. november kl. 12.

Hjælp dit kommunehold

Du kan stadig nå at støtte dit hold i Kommunekampen. Meld dig til via Endomondo og doner alle kalorier, du forbrænder. Så kan du hjælpe dit hold længere op ad rangstigen, inden det hele er forbi. Læs, hvordan du gør her.

Den aktuelle stilling i Kommunekampen finder du her.


Nyhedsoverblik