¨

Stor brand på Vestsjællandsk gods

Søndag eftermiddag udbrød en voldsom brand i Algestrup Gods.

00:31

Branden opstod søndag eftermiddag. Video: Jens Nielsen

Opdatering: Branden er nu slukket. De sidste køretøjer var ifølge Vestsjællands Brandvæsen tilbage på stationen omkring klokken to natten til mandag.

Søndag eftermiddag opstod der brand på Algestrup Gods ved Føllenslev øst for Kalundborg. Vestsjællands Brandvæsen modtog meldingen klokken 15.39 til Snertinge Brandstation.

- Jeg kan bekræfte, at det er en større brand og flere slukningskøretøjer til stede. Der er ekstra mandskab og køretøjer fra Kalundborg og Mørkøv, lød det søndag fra Thomas Stege, vagtchef hos Vestsjællands Brandvæsen.

Den ene længe er mere eller mindre udbrændt

Henrik Jørgensen, vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi

I løbet af eftermiddaggen og til et godt stykke ud på natten kæmpede brandvæsnet med branden. Hvad der er årsag til branden vides heller ikke endnu.

- Den ene længe er mere eller mindre udbrændt og her var to lejemål, som er beboede. Men ingen personer er kommet til skade, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Jørgensen til B.T.

Ifølge Sjællandske er det tredje gang, at godset brænder indenfor de senere år. Sidste gang, der var brand på godset, var i sommeren 2019. Her måtte brandvæsnet rykke ud til en voldsom brand i en lade, hvor 600 rundballer blev opslugt af flammerne. 

Algestrup gods blev oprettet i 1756. I 1834 brændte det oprindelige gods, hvorefter man opførte det gods, der står i dag. Godset ejes i dag af Poul Henrik Prahl. 

Se video fra branden i juli 2019 her:

01:09 Luk video

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App