Også fire fra personalet måtte sygemelde sig med de samme symptomer, fortæller børnehavens leder Nelly Bonde.
- Når det rammer så hårdt, er vi nødt til at reagere hurtigt, siger Nelly Bonde, der har været i kontakt med embedslægen. Efter anbefaling fra embedslægen skal alle med diarré/opkast kontakte egen læge eller vagtlæge for at få taget en afføringsprøve.
Kalundborg Vandforsyning besøgte børnehaven fredag for at tage vandprøver, og svar på prøverne forventes tidligst mandag formiddag.
Det sker for at udelukke, at forurenet vand kan være årsagen til problemerne, oplyser Nelly Bonde til dagbladet Nordvestnyt.
Der var et brud på en vandledning i området torsdag.