Ingen vil købe Lasses hus - nu reklamerer han med julelys

Når huset ikke sælger sig selv må man tage alternative metoder i brug. Sådan tænkte Lasse Viholt fra Kalundborg, som greb til julelysene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad gør man, når man gerne vil af med sit hus, men ingen har lyst til at købe det efter et halvt år på markedet?

Det dilemma stod Lasse Viholdt fra Kalundborg i. og hans løsning er blevet lidt af et hit på sociale medier.

Det er ikke fordi, folk ikke lægger mærke til huset. Det står nemlig på den ret trafikerede Holbækvej i Kalundborg, og det er oveni købet pyntet med ikke så lidt julelys.

quote Alle folk kigger alligevel, fordi der er så meget lys

Lasse Viholdt, Kalundborg

Derfor fik Lasse Viholt en idé:

- Jeg vil jo gerne have solgt mit hus. Alle folk kigger alligevel, fordi der er så meget lys. Et par dage efter kom til salg-skiltet på. Det kunne lige så godt få noget opmærksomhed, siger han til TV ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Jens Nielsen

På huset hænger der nu - foruden en masse julelys - et stort, lysende skilt med teksten "TIL SALG 1.395.000".

Artiklen fortsætter under billedet.

Lasse Viholt er glad for opmærksomheden og håber, at det kan hjælpe med at få huset solgt.
Lasse Viholt er glad for opmærksomheden og håber, at det kan hjælpe med at få huset solgt. Foto: Jens Nielsen

Delt med 682.000

Det alternative skilt har givet mange lokale smil på læben - og også Instagram-fænomenet Anders Hemmingsen har delt et billede af huset med sine 682.000 følgere.

- Det går jo helt amok. Jeg ved ikke hvor mange tusinde likes og kommentarer, der er. Det er meget skægt. Hvis bare det kan hjælpe med at få huset solgt, så er jeg glad, siger han til TV ØST.

Skulle du have fået lyst til at købe huset, kan du finde det hos ejendomsmægleren her.

 
  Foto: Jens Nielsen

 


Nyhedsoverblik