Personalet i en børnehave i Kalundborg Kommune gjorde kommunen opmærksom på deres mistanke om sexmisbrug mod nogle piger i institutionen.
Men forgæves. Det skriver Nordvestnyt.dk
Ingen i kommunen reagerede. Derfor var personalet nødt til selv at kontakte politiet. Det har nu fået borgmester Kaj Buch Jensen op af stolen. I går holdt han møde med direktionen om sagen.
- Der kom ikke så meget frem på mødet. Men det er klart, at en sådan anklage giver os anledning til at kigge vores rutiner efter i sømmene, men det tjek var vi nu i gang med i forvejen, siger Kaj Buch Jensen til avisen.
I sagen sidder en 43-årig mand Kalundborg-området varetægtsfængslet. Han var ven af familien med de fire børn, der nu er tvangsfjernet. Han er sigtet efter en skærpet paragraf i straffeloven om samleje med et barn under 12 år.