Hundeejeren luftede sin hund på Skibbrogade i Kalundborg søndag formiddag, da en 51-årig henvendte sig til ham.
Den 51-årige var utilfreds med, at hunden havde besørget på den 51-åriges trappe. Hundeejeren reagerede meget kraftigt på kritikken. Han trak en kniv og svingede den i luften. Hundeejeren gjorde ikke direkte udfald mod den 51-årige, men meningen var den 51-årige ikke i tvivl om.
Den 51-årige kastede sin cykel mod hundeejeren, som kvitterede ved at stikke hul i et dæk. Han forlod herefter stedet. Hundeejeren beskrives som:
- Etnisk dansk, ca. 20 år, ca. 160 cm. høj, alm. af bygning, mørk hættetrøje. Hunden var en mørk, tæt bygget kamphund lignende type.
Lokalpolitiet i Kalundborg vil gerne høre fra vidner, der så episoden, eller som kender hundeejeren. Ring 114 eller 46351448