Historisk aftale - samtlige partier i Kalundborg er med

Der er netop lavet en bred konstitueringsaftale i Kalundborg Kommune, hvor samtlige partier for første gang nogensinde er med ombord.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Samtlige partier i Kalundborg Kommunes nyvalgte kommunalbestyrelse er blevet enige om en konstitueringsaftale for de næste fire år, og det er historisk, lyder det fra Martin Damm (V), der netop er genvalgt som borgmester.

- Det er første gang i kommunens historie, at den hedder 27-0, og alle 27 medlemmer er med. Det er rigtig positivt.

Læs også
Socialdemokrater forlader partiet og danner ny lokalliste
Læs også
Socialdemokrater forlader partiet og danner ny lokalliste

Det stod på valgnatten hurtigt klart, at Martin Damm igen kunne samle et flertal bag sig og fortsætte som borgmester. Her fik han opbakning fra Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Konservative. Det betyder altså, at han nu kan tage hul på sin fjerde periode for enden af bordet. 

Ikke enige om alt

Siden har han så formået at samle hele kommunalbestyrelsen i en konstitueringsaftale, hvor de overordnede linjer for den kommende periode er nedfældet.

- Det gør ikke, at vi politisk er fuldstændig enige om alt. Vi er jo vidt forskellige partier, og der skal nok komme uenigheder. Sådan er det i et demokrati. Men det her er et godt afsæt, siger Martin Damm med henvisning til, at det i andre kommuner ikke går lige så let med at lave en konstitueringsaftale.

- Det går lidt heftigt for sig nogle steder, og det kan godt sætte sig i et godt stykke tid. Med den her aftale kan vi komme hurtigt i arbejdstøjet, siger Martin Damm.

Læs også
Var på vej ud af politik, fan af Poul Krebs og en bankomester - lær din borgmester bedre at kende
Læs også
Var på vej ud af politik, fan af Poul Krebs og en bankomester - lær din borgmester bedre at kende

Kalundborg Kommune har længe klaret sig godt på en række parametre og er en kommune med penge i kassen. Til gengæld har det haltet i folkeskolerne. I den nye konstitueringsaftale er der lagt vægt på at styrke indsatsen for at få flere unge og voksne i uddannelse og job. 

Blandt andet bliver der nedsat et nyt udvalg med arbejdstitlen unge og beskæftigelse

Det er også indskrevet i aftalen, at politikerne skal have en god indføring i den kommunale verden, i udvalgenes fagområder, i institutionerne og et kendskab til hinanden på tværs af partierne.

- Der er en del nyvalgte medlemmer, og det er rart, at alle får sat sig ind i rammevilkårene. Så der er et helt uddannelsesforløb, hvor man kommer lidt rundt i kommunen og får et indblik i, hvordan det hele hænger sammen, siger Martin Damm.

Konstitueringsaftalen i Kalundborg Kommune

I den nye konstitueringsaftale er medlemmerne af den kommende kommunalbestyrelse blevet enige om at fordele posterne således:

  • Borgmester: Martin Damm (V)

  • 1. viceborgmester: Tina Beck-Nilsson (S)

  • 2. viceborgmester: Kristian Kallenbach (V)

  • Økonomiudvalget: Martin Damm (V), Tina Beck-Nilsson (S), Kristian Kallenbach (V), Thomas Pedersen (V), Peter Jacobsen (DF), Tonny Voldby Pedersen (NB), Gunver Jensen (Kalundborg-listen), Nikolaj Vad (S) og Thomas M. Hiorth (SF).

  • Ældre- og sundhedsudvalget:
    Formand: Peter Jacobsen (DF)

  • Socialudvalget:
    Formand: Gitte Johansen (V)

  • Teknik- og miljøudvalget:
    Formand: Jakob Beck Jensen (V)

  • Børn- og familieudvalget:
    Formand: Henriette Ergemann (NB)

  • Kultur- og fritidsudvalget:
    Formand: Hans Munk (Rad.V)

  • Unge og beskæftigelse:
    Formand: Tina Beck-Nilsson (S)

  • Børn og ungeudvalget (§18):
    Formand: Niels-Eriksen Sørensen (V)

  • Kalundborg Forsyning:
    Formand: Karl-Åge Hornshøj Poulsen (V)

  • Kalundborg Havn:
    Formand: Jesper Wienmann Hansen (K)


Den nye kommunalbestyrelse træder til per 1. januar 2022.





Nyhedsoverblik