Har du set en blå Renault? Politiet søger vidner efter dødsulykke

Midt- og Vestsjællands Politi søger føreren af en blå Renault Kadjar samt vidner, der har set bilen køre på Skovvejen ved Svebølle før dødsulykke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du kørt i en blå Renault Kadjar på Skovvejen nær Svebølle søndag kort før klokken 11.38 eller set bilen? Så hører Midt- og Vestsjællands Politi gerne fra dig - eller fra personer, der har set bilen.

Efter en alvorlig ulykke, hvor to personbiler kørte frontalt sammen på rute 23 Skovvejen mellem frakørsel mod Bregninge og Svebølle klokken 11.38, er politiet i gang med at klarlægge, hvad der har været årsag til sammenstødet.

Læs også
Kvinde omkommet efter frontalt sammenstød - politiet søger vidner
Læs også
Kvinde omkommet efter frontalt sammenstød - politiet søger vidner

I den forbindelse skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter, at de i forbindelse med efterforskningen af uheldet efterlyser vidner, der har set en grå Nissan Qashqai og en blå Renault Kadjar, der med høj hastighed fulgtes ad på Skovvejen søndag kort før klokken 11. 38. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efterlyser både fører og vidner

Vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser søndag eftermiddag, at politiet har informationer om, at en blå Renault Kadjar, der ikke var impliceret i ulykken, er kørt samtidig med den grå Nissan Qashqai, der er en af de implicerede biler.

Politiet har endnu ikke talt med føreren af den blå Renault og søger nu både vedkommende samt vidner, der har set bilen køre ad Skovvejen. 

- Vi vil gerne have informationer om, hvem der har kørt den bil og om selve kørslen, siger vagtchefen. 

Ved ulykken omkom en kvinde, mens en mand i samme bil blev fløjet til Rigshospitalet. Han er ifølge politiet i kritisk tilstand. 

Den modkørende part er en ung mand, der ifølge politiet er indlagt til observation, men ikke er i kritisk tilstand. 

Alle pårørende er underrettet.  


Nyhedsoverblik