Hærværksbølge raserer kolonihaver i Kalundborg

En bølge af hærværk og indbrud plager tre kolonihaveforeninger i Kalundborg.I løbet af de sidste par måneder har der været hærværk og mere end 20 indbrud og beboerne i haveforeningerne har nu fået nok.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I løbet af de sidste to måneder er haveforeningerne HF Rynkevang, HF Nyvang og HF Stejlhøj i Klaundborg blevet udsat for en bølge af hærværk og indbrud.

Der har været over 20 indbrud i kolonihavehuse, og der er blevet ødelagt og stjålet ting for over 50.000 kroner. Gerningsmændene laver hærværk og stjæler benzin og haveredskaber.

- Det er meget irriterende, det koster jo hver gang, siger formanden for HF Rynkevang Bo Højlund.

Politiet på bar bund

De mange indbrud og hærværk er blevet meldt til politiet, men de har ikke meget at gå efter.

- Vi må nok erkende, at vi er lidt på bar bund, så vi er meget interesserede i at høre fra borgere, som måtte have set noget, siger kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard.

Hyrer vagtfirma

Haveforeningerne er så trætte af hærværket, at de nu selv vil forsøge at stoppe det. I haveforeningen Nyvang har man valgt at hyre et vagtfirma, som lægger vejen forbi kolonihavefoeningen flere gange i løbet af ugen.

- Vi håber, at det kan dæmme lidt op for det, og hvis vi er heldige, kan det måske resultere i, at gerningsmændene bliver fanget, for så kan vi rejse et erstatningskrav, siger formand Gitte Nielsen.

Se hele historien ved at klikke øverst på siden. 


Nyhedsoverblik