Hård kamp om ansatte - Elgiganten tager alternative metoder i brug

Elgiganten har tidligere haft stor succes med at afholde informationsaftenener for at tiltrække de nødvendige medarbejdere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke altid lige let at tiltrække ny arbejdskraft, og derfor har Elgiganten ved deres seneste varehusåbninger taget særlige metoder i brug for at få de medarbejdere, de har behov for. 

Mandag samarbejder kæden med Jobcenter Kalundborg til en informationsaften, hvor jobsøgende kan høre om de 40 ledige stillinger, Elgiganten har i deres nye varehus i Kalundborg.

- Vi kæmper om arbejdskraften med andre butikker, med hotel- og restaurationsbranchen og så videre, og der er mange om buddet. Det er klart, går man ind på Jobindex og kigger, at der ligger 500 annoncer, så kræver det lidt at skille sig ud, siger Elgigantens regionschef Andreas Kastrup.

quote Vi lykkes altid med at få kabalen til at gå op på en eller anden måde

Andreas Kastrup, regionschef, Elgiganten.

Elgiganten har brugt samme metode, da de åbnede et nyt varehus i Fredericia, og da de for nyligt åbnede i Ringsted. 

Ved arrangementet mandag aften vil de fremmødte jobsøgende i Kalundborg have mulighed for at høre mere om Elgiganten som arbejdsplads og tale med medarbejdere om de aktuelle stillinger i det nye varehus, der strækker sig fra afdelingslederfunktioner og salgsansvarlige til kassemedarbejdere og lagerpersonale.

20201129-145432-L-6883x4593ma
Læs også
Inflationen tager endnu et nøk opad - men forventes snart at toppe
20201129-145432-L-6883x4593ma
Læs også
Inflationen tager endnu et nøk opad - men forventes snart at toppe

Selvom det er svært at tiltrække arbejdskraft i branchen, så har Elgiganten indtil nu ikke oplevet at måttet udskyde en åbning på grund af personalemangel.

- Vi lykkes altid med at få kabalen til at gå op på en eller anden måde, siger Andreas Kastrup.

Generelt problem, siger Erhvervshus Sjælland

Elgiganten i Kalundborg er ikke de eneste, der oplever, at det kan være en udfordring at tiltrække arbejdskraft. Det har været en generel tendens på Sjælland, lyder det fra Erhvervshus Sjælland.

- Der er mangel på arbejdskraft, og ofte er det også mangel på arbejdskraft blandt de ufaglærte eller folk med en kort videregående uddannelse, hvor man oplever, at dem bliver der trukket i fra alle mulige steder, siger direktør i Erhvervshus Sjælland Mads Váczy Kragh.

quote Vi kigger ind i en periode, hvor hjulene kommer til at dreje lidt langsommere

Mads Váczy Kragh, direktør, Erhvervshus Sjælland.

Årsagen skyldes, at der i lang tid har været højkonjunktur med lav arbejdsløshed og høj vækst. Hvis det ikke kan lade sig gøre at tiltrække den nødvendige arbejdskraft til at opretholde en høj vækst, vil det betyde, at man risikerer at blive nødt til at skulle producere mindre. Det peger andre faktorer også på såsom krigen i Ukraine, problemer med forsyningskæder og høj inflation.

- Vi kigger ind i en periode, hvor hjulene kommer til at dreje lidt langsommere, og det betyder også, at vi vil begynde at få lidt ledighed igen i region Sjælland og Danmark generelt, siger Mads Váczy Kragh.

Ringsted Outlet
Læs også
Ringsted Outlet kan blive dobbelt så stort
Ringsted Outlet
Læs også
Ringsted Outlet kan blive dobbelt så stort

En økonomiskkrise er ikke nødvendigvis dårlig, lyder det fra Erhvervshus Sjælland. En periode med lav vækst kan nemlig være med til at gøre, at virksomheder gentænker deres processer.

- Krise har en masse positive ting med sig. Det er ikke særlig sjovt, når man står i det, men det, der kommer ud på den anden side, er bedre, siger direktør Mads Váczy Kragh.

- Det kunne man også se på finanskrisen. Virksomhedernes produktivitet steg meget kraftigt, fordi man simpelthen begyndte at sige, jamen, hvordan hyrer vi vores arbejdskraft på den bedst mulige måde, hvad er det for nogle investeringer, vi laver. Det er det, der kommer ud af en krise. Ting bliver sjældent igangsat, når det går super godt.

quote Vi skal kunne vise, at man har en karrierevej hos os

Andreas Kastrup, regionschef, Elgiganten.

Ifølge Elgiganten er de opmærksomme på, om der skulle komme en nedgang i væksten, og derfor prøver de også at sikre, at det bliver set som en attraktiv arbejdsplads, selvom der i dag skal mere til for at overbevise kommende medarbejdere.

- Vi skal tiltrække talenter og fastholde talenter, og det har vi et helt apparat og koncept for, hvordan vi udvikler vores ledere over de næste år, siger Andreas Kastrup, regionschef i Elgiganten.


Nyhedsoverblik